top of page
unnamed..jpg

DE 4 METODER JEG BENYTTER

I terapien har jeg et ønske om, at møde det enkelte menneske, hvor det er. Det betyder, at jeg benytter en række teorier og praktikker.
Det hedder med et fagudtryk, at jeg er "Eklektisk funderet".
Jeg har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag mig, og jeg gør brug af følgende metoder i terapien:

PSYKOTERAPI

Psykoterapi handler om at udforske og udfordre de mønstre, der forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil. I terapien forsøger jeg at støtte den naturlige proces hen mod balance i livet.
Behovet for terapi kan opstå i dit liv, når der er uoverskuelige eller tilsyneladende uløselige konflikter, dilemmaer, situationer, relationer eller lignende.
Det kan også være, når du føler dig modløshed, depressiv, udbrændt, stresset, har angst eller simpelthen ikke vil lade dig styre af fortidens uhensigtsmæssige handlemønstre længere.
I terapien skaber vi et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen kan undersøge det, som opleves problematisk samt finde nye veje til forandring.

IMG_2078_edited.jpg

MINDFULNESS

Mindfulness bruges til at træne bevidst nærvær. Det vil sige den form for tilstedeværelse, der kommer af at være opmærksom på det, der er i nuet, uden at dømme eller vurdere.
Metoden er rigtig god til at få os til at være mere fokuserede på nuet, og kaldes derfor også for "Opmærksomhedstræning".
Mindfulness skaber klarhed og bevidsthed om sammenhænge, og bidrager til øget selvindsigt og selvaccept.
I mindfulness indgår forskellige øvelser, teorier og gode redskaber, som nemt kan benyttes i hverdagen til at skabe mere fokus og nærvær.

MENTALISERING

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en nyere evidensbaseret behandlingsform. 
Teoretisk har MBT rødder i moderne psykoanalytisk tænkning, udviklingsteori og tilknytningsteori. Metoden er udviklet af professor Peter Fonagy og psykoanalytiker Anthony Bateman.
At mentalisere vil sige at prøve at se sig selv udefra og andre mennesker indefra. Når man mentaliserer, reflekterer man over sine egne og andres tanker og følelser. Man bliver mindet om at hvert enkelt menneske har sit eget perspektiv og tolker virkeligheden på sin egen måde.
Mennesket kan blive bragt ud af kurs af flere årsager, såsom svære opvækstvilkår, tab af en nærtstående, kærlighedssorger, mobning, psykisk lidelse med mere. Det kan være svært at sætte ord på, hvad der får én ud af balance i tilværelsen, og det kan efterlade én i en tilstand af tvivl og følelse af magtesløshed.
Behandlingen er med til at træne "Mentaliseringsevnen" gennem et terapiforløb med formål at skabe forståelse for, hvorfor jeg gør, som jeg gør, set i lyset af nogle de oplevelser, jeg har med mig.
Den mentaliseringsbaserede metode arbejder på at skabe balance i en tilværelse, der af en eller flere årsager kan være bragt ud af kurs.

Two Dried Leaves

PSYKODYNAMISK TERAPI

Den psykodynamiske terapi tilhører en anden af de oprindelige psykoterapeutiske hovedretninger, nemlig den "psykoanalytiske".
Terapien orienterer sig mod den tidlige opvækst, herunder også den tidlige tilknytning mellem mor og barn.
Behandlingen kan således indebære et tilbageblik på tidligere udviklingstrin, for at reparere og bearbejde.
I den psykodynamiske terapi er man bl.a. optaget af at undersøge klientens bevidste og ubevidste følelser og behov, samt overføringen af følelser mellem klient og terapeut.
Denne retning sigter i højere grad på at undersøge og forstå, for derigennem at ændre uhensigtsmæssige handlemåder.

bottom of page