top of page

MERE OM: STRESS

Hvad er stress?

Flere steder omtales »stress« som den nye eller moderne folkesygdom - men hvad der ofte overses er, at stress IKKE er en sygdom - men som udgangspunkt en helt naturlig og hensigtsmæssig psykofysiologisk reaktion (alarmtilstand), der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve. 

Stress er ikke en sygdom, men vedvarende og langvarig stress kan være en riskofaktor for at udvikle helbredstruende problemer - herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme, forværring af allerede eksisterende sygdomme samt adfærdsændringer.


Symptomer

Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stresset. 

Stress påvirker hele organismen og giver derfor både fysiske og psykiske symptomer. Nogle mærker først de fysiske symptomer, mens andre mærker de psykiske symptomer. 


Fysiske symptomer

  • Ondt i maven

  • Hovedpine

  • Smerter

  • Hjertebanken

  • Træthed

  • Nedsat potens


Psykiske symptomer

  • Rastløs

  • Irritabilitet

  • Søvnproblemer

  • Koncentrationsbesvær

  • Hukommelsesbesvær


Depressioner ses relativt hyppigt som en følge af stress. Mange taler i den forbindelse om "udbrændthed", som er en udmattelses-depression med tilhørerne stresssymptomer.


Behandling af stress

Vi arbejder på at få en forståelse af, hvordan stressen er opstået og hvad som har forårsaget, at man har overhørt de signaler kroppen har udsendt. 

Udover at få en forståelse for hvordan og hvorfor disse uhensigtsmæssige mønstre er opstået, arbejder vi på at indarbejde nye mønstre og vaner. 

Det vil ofte kræve en omlægning og ændring af ens prioriteringer i hverdagen. 

Dette kan både være på arbejdet, i familien og blandt venner. 

Små Mindfulness-øvelser vil ligeledes blive brugt til at træne "bevidst nærvær".

bottom of page