MERE OM: LETTERE SPISEFORSTYRRELSE
Hvad er en spiseforstyrrelse?
En spiseforstyrrelse er en forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder mad, krop og vægt.
Spiseforstyrrelser optræder i forskellige former. Sygdommene ses ca. 10 gange så hyppigt hos piger som hos drenge.
Spiseforstyrrelser opstår typisk fra omkring puberteten og frem til voksenalder, men de kan også opstå udenfor denne periode.
Hvorfor opstår spiseforstyrrelser?
Der er ingen enkle eller entydige forklaringer på, hvorfor en spiseforstyrrelse opstår. Det er mange forhold der gør sig gældende.
Det vil sige, at psykologiske, sociale, biologiske, genetiske og kulturelle forhold påvirker udviklingen af en spiseforstyrrelse.
Det ses ofte at spiseforstyrrelsen udløses i forbindelse med en slankekur.
Symptomer på en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på forskellig måder.
Fælles er, at man bruger meget energi på at beskæftige sig med mad krop og vægt; på at tænke på det og bekymre sig om det.
Nedenstående kan være tegn på, at man har, eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse:
Er bange for at blive for tyk
Har regler for, hvilke madvarer, man må spise, og hvor meget
Tæller kalorier og holder regnskab med, hvor meget man indtager
Ikke kan lide at spise sammen med andre eks. begynde at spise på værelset
”Sparer op” ved f.eks. ikke at spise om formiddagen, for så at kunne spise mere senere på dagen
Vejer sig hyppigt
Tjekker sin krop ved at se sig i spejlet eller mærke på kroppen
Sammenligner sig med andre: ”Er hun tyndere eller tykkere end mig?”
Dyrker motion for at brænde kalorier – ofte er det ikke forbundet med lyst
Har trang til at være i bevægelse hele tiden
Vurderer sig selv ud fra spisevaner, vægt eller figur: ”Hvis jeg er tynd, kan andre bedre lide mig”
Roser sig selv for at holde igen med mad: ”Det er flot, jeg har klaret ikke at spise mere i dag”
Bebrejder sig selv eller får dårlig samvittighed, hvis man har spist noget ”forbudt”
Bliver ked af det, hvis man har taget på – og glad, hvis man har tabt sig
Fysiske symptomer- mavepine, forstoppelse, hovedpine , forstoppelse
Behandling
I behandlingen kigger vi på de dybereliggende problematikker der ligger bagved spiseforstyrrelsen.
Vi vil undersøge og kortlægge spiseforstyrrelsens DNA.
Vi vil sammen udforske de tanker og følelser som er forbundet med spiseforstyrrelsen, for derigennem at få en bedre forståelse for, hvilken betydning spisningen har fået i dit liv, og hvordan du kan genvinde fodfæste i eget liv.
Vi vil også se på spiseforstyrrelsens dynamik i samvær med familie og venner, for at skabe mulighed for forandringer.
Det at tage kampen op mod en spiseforstyrrelse er krævende og støtte og forståelse fra de nære relationer kan være vigtigt.
FORSKELLIGE FORMER FOR SPISEFORSTYRRELSER
Anoreksi
Nervøs spisevægring, anoreksi, viser sig først og fremmest som vægttab, en ekstrem frygt for at tage på trods undervægt samt en intens optagethed af mad, vægt og udseende.
Man er stærkt undervægtig, men ønsker alligevel at tabe sig endnu mere. Vedkommende har en forvrænget opfattelse af sin krop og forsøger på alle måder at tabe sig.
Ofte kombineres skrappe diæter med overdreven motion og brug af afførings- og slankemidler.
Mennesker med anoreksi er ofte ekstremt perfektionistiske og stiller typisk store krav til sig selv og til andre mennesker.
Det, som særligt kendetegner mennesker med anoreksi, er deres behov for kontrol. Ofte har en person med anoreksi svært ved at se, at han/hun er syg og har behov for hjælp.
Bulimi
Anfald af tvangsspisning, bulimi, ligner på flere måder anoreksi med fokus på mad, krop og vægt.
Men hvor den unge med anoreksi som regel kan kontrollere og begrænse spisningen, taber personen med bulimi kontrollen og får anfald af grovæderi.
Bagefter forsøger vedkommende, at komme af med maden ved at kaste op eller bruge afførende midler.
Overdreven motion og faste er andre måder at forsøge at regulere vægten på. Mennesker, der lider af bulimi, har ofte et lavt selvværd og er ofte skamfulde og flove over både overspisningsepisoderne og udrensningerne, som skjules for omverdenen. Overspisningen giver dem ofte en umiddelbar lettelse, men bagefter følger skam og selvbebrejdelse over at miste kontrollen. Grundet den kompenserende adfærd, vil mange med bulimi være normalvægtige, og derfor kan de også nemmere skjule det for omgivelserne, og gå med det i flere år før de søger hjælp.
Binge Eating Disorder (BED)
Symptomer på tvangsoverspisning er episoder, hvor man indtager store mængder mad inden for et tidsafgrænset periode. Indtagelsen af maden foregår uden man er fysisk sulten og indtil man er ubehagelig overmæt. Ofte vil episoderne af overspisning foregå alene, da man føler skam over de store mængder af mad. Efter overspisningen føler man ofte skyld og tristhed.
I modsætning til bulimi kompenserer personen ikke systematisk med f.eks. opkastninger, afføringsmidler eller motion.
Mennesker, der lider af tvangsoverspisning vil ofte veksle mellem i perioder at spise langt mere, end de har brug for, og i andre perioder at gå på slankekure. Som følge heraf kan vægten hos mennesker, der lider af tvangsoverspisning også svinge med 30-50kg.
Ortoreksi
Ortorektikeren er besat af sund mad og motion. Vedkommende ønsker ikke at være specielt tynd, men vil bare leve sundt, men fokus på madens kvalitet tager overhånd, og man danner sig sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter, regler og ritualer. Ortoretikeren sammensætter sin diæt ned til mindste detalje uden i øvrigt at have nogen dybere viden om kost.
Der findes ortoretikere, der kun spiser mad med en bestemt farve og nogen, der slet intet fedt spiser, mens andre igen lever af proteiner. Fællesnævneren er, at de plukker små dele af kostråd ud, som så overdrives, og det kan lede til både fejlernæring og følgesygdomme.
Megareksi
Megareksi er en slags omvendt anoreksi. Den rammer især mænd, der ønsker at blive store med svulmende muskler og minimalt fedt. Megarektikeren er som anoreksipatienten sygeligt optaget af mad og udseendet. Han styrketræner, spiser enorme måltider og bruger ofte vækstfremmende stoffer.