MERE OM: DEPRESSION
En depression kan se ud på mange forskellige måder og være forskellig fra person til person.
Vi kender ikke den præcise årsag, men vi ved, at arvelighed, kan være forbundet, og vi ved, at nogle af de oplevelser vi får igennem livet, har betydning.
Vi har en sårbarhed med os, som mere eller mindre kan have indflydelse på, om vi får en depression.
Stress, ved vi, har en påvirkning, og det er derfor vigtigt, at vi lærer os selv at kende, og lærer at håndtere de stresspåvirkninger vi møder.
En depression ødelægger din livskvalitet og påvirker din evne til at fungere i hverdagen.
En depression påvirker både din fysiske og psykiske tilstand.
Symptomer:
Hvorvidt man har en depression afhænger af, hvordan symptomerne er, hvor mange der er, samt i hvor lang tid man har haft dem.
Dette er individuelt.
Diagnosen depression kan indeholde mange forskellige kombinationer af symptomer og kan derfor også se meget forskellig ud udefra.
Der skelnes mellem lette, moderate og svære depressioner, afhængigt af hvor mange symptomer der er til stede.
Nedtrykthed. Kernesymptomet ved en depression er nedtrykthed. Den depressionsramte gribes af en følelse af håbløshed, modløshed og triste tanker. Nogle oplever dog i stedet, at de ikke kan føle noget, som om de er tomme for følelser.
Nedsat interesse eller glæde ved ting, som plejer at kunne fornøje personen. Aktiviteter, der ellers er kilder til glæde, forekommer pludselig tomme, uinteressante og meningsløse.
Nedsat energi. Følelse af konstant træthed, udmattelse og tunghed i kroppen. Dagligdags gøremål som f.eks. indkøb, madlavning og personlig hygiejne kan forekomme næsten uoverkommelige. Selv den mindste aktivitet kan dræne den depressionsramte for energi.
Nedsat selvtillid eller selvfølelse. Følelse af ikke at have noget at byde på i forhold til andre mennesker, at man ikke er god nok.
Selvbebrejdelse og skyldfølelse. Man kan føle sig til besvær, føle man har svigtet nogen, eller gjort noget galt. Ofte vil den deprimerede føle sig skyldig i forhold til sin egen situation: Hvis bare jeg havde handlet anderledes, ville jeg ikke stå i denne situation.
Tanker om død, ulykke eller selvmord. Tankerne kredser om alle de forfærdelige ting, som kan ske. Den depressionsramte kan være besat af tanken om, at en ulykke vil ramme hans eller hendes nærmeste. Man kan også få tanker om, at livet ikke er værd at leve, og trang til at gøre skade på sig selv eller ligefrem tage sit eget liv.
Besvær med at koncentrere sig eller huske. Man kan få svært ved at samle sig om at læse, at huske, følge med i en film, planlægge ting, tage beslutninger om selv små ting, såsom hvilken type mælk man skal vælge i supermarkedet.
Rastløshed eller hæmning. Man kan enten føle sig urolig, så man ikke kan sidde stille, eller man piller hele tiden ved noget, tankerne ræser måske af sted. Eller man kan opleve det modsatte, at man bevæger sig langsomt, tænker langsommere og er lang tid om at svare på spørgsmål. Nogle oplever begge symptomer på stort set samme tid.
Dårlig søvn og søvnløshed eller øget søvntrang. Mange depressive har problemer med søvnen. Nogle kan sove nærmest konstant. Andre har svært ved at sove. Det kan f.eks. være problemer med at falde i søvn, når man lægger sig for at sove, at man vågner mange gange i løbet af natten, eller at man vågner meget tidligt om morgenen og ikke kan falde i søvn igen.
Psykotiske symptomer. Ved meget svære depressioner kan der ud over ovennævnte symptomer også være psykotiske symptomer, f.eks. i form af vrangforestillinger, hvor man kan være overbevist om, at man er et værdiløst menneske eller andre lignende forestillinger. Psykotiske symptomer kan også være hallucinationer, det kan f.eks. være, at man hører eller ser ting, andre ikke kan se eller høre.
Behandling
I behandlingen kigger vi på de områder af livet, som er ændret eller påvirket af depressionen.
Mange oplever at deres struktur og rutine er forsvundet, og de har brug for støtte og hjælp til at genfinde områder hvor de langsomt, kan få den daglige rutine tilbage.
Det er også vigtigt at få arbejdet med det negative tankemønster, som sniger sig ind med de depressive tanker.
I den forbindelse arbejder vi med tanker, følelser og handlinger samt måden man tænker om sig selv og sine egne muligheder.
Vi arbejder ligeledes med mindfulness-teknikker, så man fremadrettet bliver bedre til at håndtere stress.